§103 – BESKYTTET BESKÆFTIGELSE

JAC Vestegnen har mange forskellige tilbud om beskyttet beskæftigelse:

På vores egne adresser i Brøndby har vi to værksteder, hvor vi pakker, samler og syr. Vi laver mad, bager og driver kantine. Og så har vi et gartnerhold, der hører hjemme på en smuk gammel gård. Vi har også en Idrætslinje, hvor man kan få god kondi og lære om sund mad

Derudover har vi tilbud om beskyttet beskæftigelse, hvor borgerne arbejder udenfor JAC Vestegnen – på ordinære virksomheder sammen med pædagogisk personale. I IKEA Taastrup sørger vi bl.a. for, at der er poser og blyanter til kunderne. I Kulturhuset Brønden passer vi cafeen og hjælper til i biblioteket. På Brøndby Rådhus har vi ansvaret for at lave mad til alle rådhusets ansatte.

Som en del af JAC Vestegnens beskyttet beskæftigelse tilbydes en række kurser.
Klik her og se billeder fra 2017-kurserne 

I alle vores værksteder og tilbud har vi lige nu særligt fokus på borgernes læring og kompetencer. Vi er også ved at udvikle nye former for kurser, hvor borgerne kan få diplom på det, de har lært.

Ved interesse kontakt Jobkonsulent Karina Rasmussen på tlf.: 43 28 33 43 eller 23 64 70 51
eller Allan Husted på tlf.: 40 43 21 24